 |
Skovkattens farver |
 |
På denne side finder du mere omkring skovkattens farver. Skovkatten findes i næsten alle farver - de eneste farver der i standarden ikke er godkendt er chokolade, lilla, cinnamon, fawn og maskefarver (siameserfarver).
Mønster
En tabby kat er en mønstret kat. Norske skovkatte findes i fire forskellige tabbymønstre - makreltabby, blotchedtabby, spottet tabby og ticked tabby. Du vil kunne se de forskellige varianter under de forskellige farver.
Makreltabby er en stribet kat. Den kaldes i populær tale kaldes en rundstrikket baggårdstiger. Blotchedtabby kaldes også "Klassisk tabby" og består i et marmoreret pelsmønster. En spotted tabby er en plettet kat, hvor en ticked tabby er en kat med striber på benene og i hovedet.
Rufisme
En betegnelse for hvor varm farven er. En sorttabby kan for eksempel være næsten grå, hvis den har få rufisme-gener. Såfremt at katten har mange rufisme-gener, vil den istedet have en dejlig varm og gylden farve.
Sølv og smoke
Sølv er ikke en farve, men blot et gen der affarver pelsen. Hvis katten har sølv, har den samtidig en af de øvrige farver i listen herunder. Den nederste halvdel af hvert hår vil være farvet hvid eller creme-hvid. Hvis katten ikke har et synligt tabbymønster, vil man kalde den smoke. En sort smoke kat se sort ud indtil den bevæger sig, hvorefter at den hvide i pelsen vil blive synligt.
Mængde af hvidt
Skovkatten findes både med og uden hvidt - og i alle mængder. Afhængig af mængden af hvidt, angives der enten van, harlequin, bicolor eller uspecificeret. En van har primært farve på hale og i hoved, hvor en harlequin også har pletter på kroppen. En bicolor har lige dele farve og hvidt. Såfremt at mængden af hvidt udgør mindre end halvdelen af katten, angives der uspecificeret mængde af hvidt.
Helt hvide katte har deres gruppe, da deres hvide farve ikke er styret af det samme gen som katte med pletter af hvidt.
Billedvisning
Herunder finder du en lang række billeder af den norske skovkat som den er repræsenteret i de forskellige farver. På en udstilling vil katten blive delt ind i ni farvegrupper, og det er de farvegrupper som du finder herunder. Hvis du ønsker at se kattene fordelt på deres farve istedet, kan du vælge det herunder.
Sort
|
For at være sort, skal katten fremstå som kulsort, og pelsen skal være gennemfarvet. Der må ikke være hvide hår i pelsen, og den må ikke have et skær af f.eks. rust eller grå.
Killinger kan dog sagtens have massere af enkelte hvide hår i pelsen. Dette er tilladt da disse hår som regel forsvinder killingen får sin voksenpels.
I sommerhalvåret, hvor katten udsættes for meget sollys, kan den få et rødbrunt skær, som atter forsvinder når katten sætter vinterpels.
Den sorte kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster. Du kan bladre i billederne til højre for at se de forskellige varianter.
|
|
Blå
|
Den blå farve er en fortynding af den sorte. For at være blå, skal kattens pels have en blågrå nuance, og helt uden hvide hår eller andre skygger.
Intensiteten i farven kan variere fra lys grå til mørk musegrå, dog foreskriver standarden pr. 1. januar, 2008, at der foretrækkes den lyse grå.
Den blå skal være samme nuance over hele kroppen.
Den blå kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster. Du kan bladre i billederne til højre for at se de forskellige varianter.
|
|
Rød
|
For at være rød, skal kattens pels have en orange "gulerodsfarve". Hvert enkelt hår skal være gennemfarvet rødt, og uden markeringer eller skygger.
En helt rød kat vil altid vise et tabbymønster. Katte som er non-agouti vil normalt ikke vise et tabbymønster, bortset fra i de røde områder.
Non-agouti genet har ikke indvirkning på melaninen i det røde pigment, så det er derfor man oplever at røde katte viser altid deres tabbymønster.
Den røde kat findes også med hvide aftegninger. Du kan bladre i billederne til højre for at se de forskellige varianter.
|
|
Creme
|
Den creme farve er en fortynding af den røde farve. For at være creme, skal kattens pels være bleg, og hvert enkelt hår ensfarvet creme-farvet, uden skygger og andre markeringer.
Katten må heller ikke have en lysere underpels, medmindre den er smoke.
Præcis ligesom den røde farve, vil man også opleve at den creme kat altid har et tabbymønster da det røde gen her igen ikke på virkes af melaninen.
Den creme kat findes også med hvide aftegninger. Du kan bladre i billederne til højre for at se de forskellige varianter.
|
|
Sort tortie
|
Den sorttortie kat har en sort eller brun, tabbymønstret pels. Kattens pels har pletter, eller områder med rød pels. Efter 1. januar, 2008, skal de røde og sorte områder være fordelt ligeligt.
Alle sorttortie katte er som regel hunner. Det det sker dog, meget sjældent, at der fødes sorttortie hanner. Disse hanner er dog som hovedregel sterile.
Den sortetortie kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster. Du kan bladre i billederne til højre for at se de forskellige varianter.
|
|
Blå tortie
|
For at katten kan være blåtortie, vil den have en blå, eventuelt tabbymønstret, pels. Herudover vil den have pletter eller områder med creme pels.
Samme regel som hos sorttortie katte, er alle katte som er født blåtortie, som regel hunner. Det sker dog at der fødes en han, men han er ofte steril.
Den blåtortie kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster. Du kan bladre i billederne til højre for at se de forskellige varianter.
|
|
Hvid
|
En hvid kat har ingen farver at finde nogen steder på kroppen. Dette er ikke at forveklse med en albino, da den hvide kats farve er styret af et gen.
Killinger kan have en farvet plet på hovedet som enten er blå eller sort. Pletten forsvinder når katten får sin voksenpels, og den er nu helt hvid.
Katten kan have blå, orange eller grønne øjne - eller være oddeyed. Oddeyed katte har to forskellige øjenfarver, et blåt og et i en anden farve. Dette forekommer sjældent ved andre farver.
|
|
Gruppe 1
|
I gruppe 1 er farverne sort, blå, amber og light amber.
Kattene er fuldfarvede det vil sige uden tabby mønstre (striber) eller hvidt.
|
|
Gruppe 2
|
I gruppe 2 er farverne sort, blå, amber og light amber med mere eller mindre hvidt.
Kattene er fuldfarvede det vil sige uden tabby mønstre (striber).
Kattene deles op i fire typer fordeling af hvidt. 01 er van, 02 harlequin, 03 bicolour og 09 al anden hvid fordeling.
|
|
Gruppe 3
|
I gruppe 3 er farverne sort, blå, amber og light amber.
Kattene er med tabby mønstre (striber) og uden hvidt. Tabby mønstrene deles op i 5 grupper. 22 blotchedtabby, 23 makreltabby, 24 spotted, 25 tickedtabby og 21 uspecificeret tabby.
|
|
Gruppe 4
|
I gruppe 4 er farverne sort, blå, amber og light amber.
Kattene er med tabby mønstre (striber) og med hvidt. Tabby mønstrene deles op i 5 grupper. 22 blotchedtabby, 23 makreltabby, 24 spotted, 25 tickedtabby og 21 uspecificeret tabby.
Kattene deles op i fire typer fordeling af hvidt. 01 er van, 02 harlequin, 03 bicolour og 09 al anden hvid fordeling.
|
|
Gruppe 5
|
I gruppe 5 er farverne rød, creme og tortie.
Kattene er med eller uden tabby mønstre (striber) og uden hvidt. Tabby mønstrene deles op i 5 grupper. 22 blotchedtabby, 23 makreltabby, 24 spotted, 25 tickedtabby og 21 uspecificeret tabby.
|
|
Gruppe 6
|
I gruppe 5 er farverne rød, creme og tortie.
Kattene er med eller uden tabby mønstre (striber) og med hvidt. Tabby mønstrene deles op i 5 grupper. 22 blotchedtabby, 23 makreltabby, 24 spotted, 25 tickedtabby og 21 uspecificeret tabby.
Kattene deles op i fire typer fordeling af hvidt. 01 er van, 02 harlequin, 03 bicolour og 09 al anden hvid fordeling.
|
|
Gruppe 7
|
I gruppe 7 er kattene med sølv eller smoke.
Kattene er med eller uden tabby mønstre (striber) og uden hvidt. Tabby mønstrene deles op i 5 grupper. 22 blotchedtabby, 23 makreltabby, 24 spotted, 25 tickedtabby og 21 uspecificeret tabby.
|
|
Gruppe 8
|
I gruppe 8 er kattene med sølv eller smoke.
Kattene er med eller uden tabby mønstre (striber) og med hvidt. Tabby mønstrene deles op i 5 grupper. 22 blotchedtabby, 23 makreltabby, 24 spotted, 25 tickedtabby og 21 uspecificeret tabby.
Kattene deles op i fire typer fordeling af hvidt. 01 er van, 02 harlequin, 03 bicolour og 09 al anden hvid fordeling.
|
|
Gruppe 9
|
I gruppe 9 er kattene fuldfarvede hvide.
Øjen farven deles op i fire grupper. 61 blå øjne, 62 orange øjne, 63 odd eyed, 64 grønne øjne.
|
|
|
|