NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> Norsk skovkat alene hjemme... Besvar indlæg
08-02-2009, 12:26
David_Sørensen
(ikke medlem)
hejsa jeg har en norsk skovkat der er 14 måneder gammel som har gået inde i sine første 10 måneder inden jeg fik den den tid jeg har haft den har den så brugt kattelemmen og gået ude når den vil men jeg skal desværre være væk på arbejde i 5 uger og så er det så spørgsmålet er kan jeg tage kattebakken frem igen og låse kattelemmen kan den så passe sig selv i 5 uger der vil selvfølgelig blive set til den jævnlig af mine forældre som fodder kattebakke osv...?

regards

David sørensen
08-02-2009, 23:44
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej David!

Uden at være den store ekspert på dette område, vil jeg umiddelbart synes, at man ikke kan lade sin kat værre alene hjemme i 5 uger. Uanset om den går ude eller inde, vil jeg mene, at det grænser til dyreplageri.
Hvor ofte vil dine forældre komme? Er det en gang om dagen, synes jeg ikke, at det er OK. En kat har brug for at føle sig som en del af en flok, evt. dig eller andre katte. Jeg mener desværre ikke, at du kan byde din kat dette, det ville jeg aldrig selv gøre over for mine katte. De har altså fortjent bedre.

Har selv 5 skovkatte, og kunne ikke drømme om at forlade dem i mere end en uge i sommerferien, men kun hvis jeg havde en supergod kattepasser!
Mange hilsner
Benedicte Ramsing
09-02-2009, 08:30
Birgit Larsen
Hej David.
Hvis du skal være væk så lang tid, må du finde en kattepension eller eller lade katten bo hos andre.
I begge tilfælde skal du tage kattebakke frem nu og genoptræne den til at være indekat.
Det bedste løsning er at lade nogen bo hos katten.
Hvilke løsning der er den rigtige for din kat beror meget på dens temperament.
Venlig hilsen Birgit Larsen
09-02-2009, 14:26
David_Sørensen
(ikke medlem)
ja jeg har set på nogle kattepensioner men syntes det er synd for den da den ikke er så meget for andre katte og så har den jo også kun 4 kvadratmeter at gå på den kan selvfølgelig komme uden for i en gård også men tror den får lov til at blive herhjemme med kattelemmen åben og så bliver der set til den hver dag af mine forældre
10-02-2009, 07:01
Lotte Sylvan
(ikke medlem)
Hvis du giver katten mulighed for at komme ud mens du ikke er hjemme, så er der stor sandsynlighed for, at den forsvinder. Når du ikke har været hjemme nogle dage, vil den begynde at gå længere og længere væk for at finde selskab/dig. Den vil forvente at du er der når den kommer hjem, og hvis du så i lang tid ikke er der - så vil katten opgive og forsøge at finde andet selskab - det er ikke nok der kommer nogen 1 gang hver dag. Kan den ikke flytte hjem til dine forældre og så være indekat der, mens du er væk?? Ville absolut være det bedste, hvis du ikke kender nogen der kan flytte ind hos dig mens du er væk.
Lotte
15-02-2009, 12:18
Lisbet Ginnerup
(ikke medlem)
Hej
Lotte har fuldstændig ret, din kat vil gå hjemmefra, hvis du er hjemmefra i så lang tid.
Jeg kan berette om en sag her fra Grenaa. Familien var rejst på 14 dages ferie, og katten bliver tilset daglig af nabo. En dag bliver den fundet 200m fra sit hjem, og indleveret til DB kattehjem i Ørsted. Jeg (kredsassistent fra DB i Grenaa) bliver kontaktet derfra, da de finder øretatovering, og dermed adressen. Jeg opsøger adressen, men finder ingen hjemme, bortset fra en nabo. Jeg smider derpå en lap ind af brevkassen, og familien kan hente deres kat i Ørsted Kattehjem da de kommer hjem.
Og Birgit har ret, du må finde en god pension til den. Spørg dem her på forum'et hvem der kan anbefale en god kattepension. Jeg kender kun i Jylland. Alternativet er at nogen flytter ind hos dig, eller at du lader den flytte hjem til dine forældre.
vh Lisbet
Lisbet Ginnerup
Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English