NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> Buer halen, ikke knæk Besvar indlæg
15-04-2009, 19:45
Misser
(ikke medlem)
Hej

Jeg har en Norsk Skovkat, der meget ofte buer halen, lidt som en spidshund, når den går rundt, eller hilser på os. Halen kan sagtens hænge ned, og strækkes, og dyrlægen siger, der ikke er fejl på hvirvlerne.

Er det normalt, og hvad nu, hvis jeg vil prøve mig med udstillinger? Hun er to år, steriliseret, og en rigtig smuk kat.

Gerne lidt info ;0)
15-04-2009, 23:18
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej Misser!

Vil gerne hjælpe, hvis vi kan, men kan du uddybe problemet lidt? Forstår ikke helt, hvad du mener.

KH
Benedicte
16-04-2009, 19:44
Misser
(ikke medlem)
Hej igen

Ofte når hun går rundt lægger hun halen ned langs ryggen, så den buer nedad i en bue. Det ligner lidt den haleføring en spidshund har.

Bortset fra det, så fungerer halen godtnok. Kunne evt. sende billeder på mail.

Har bare ikke set det før, men hun er jo en speciel dame. Dyrlægen sagde, at det er noget hun selv vælger at gøre

hilsen Misser
16-04-2009, 21:47
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej igen Misser!

Det er jo selvfølgelig ikke den mest typiske haleføring hos en skovkat, men vores katte kan da også ind imellem finde på den halestilligng. Husk at alle katte er unikke, lige meget om de er skovkatte eller ej, og hvis din kat bedst kan lide den halestilling, så fred være med det, især når dyrlægen siger, at den ikke har halefejl.

På en udstilling vil det ikke have betydning, der er det halens længde, der er interessant, og dommeren vil alligevel strække halen ud for at se, hvor lang den er. Så hvordan din kat vælger at holde sin hale, er ikke relevant der. Det er kun, hvis den har decideret halefejl, at det trækker ned, og det har den jo ikke.

Så PØJ PØJ på en eventuel udstilling!

Mange hilsner fra

Benedicte
16-04-2009, 21:47
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej igen Misser!

Det er jo selvfølgelig ikke den mest typiske haleføring hos en skovkat, men vores katte kan da også ind imellem finde på den halestilligng. Husk at alle katte er unikke, lige meget om de er skovkatte eller ej, og hvis din kat bedst kan lide den halestilling, så fred være med det, især når dyrlægen siger, at den ikke har halefejl.

På en udstilling vil det ikke have betydning, der er det halens længde, der er interessant, og dommeren vil alligevel strække halen ud for at se, hvor lang den er. Så hvordan din kat vælger at holde sin hale, er ikke relevant der. Det er kun, hvis den har decideret halefejl, at det trækker ned, og det har den jo ikke.

Så PØJ PØJ på en eventuel udstilling!

Mange hilsner fra

Benedicte
17-04-2009, 07:33
Birgit Larsen
Hej.

Den haleføring er det man kalder egernhale og har ingen betydning for katten men vil måske blive bemærket af en dommer på en udstilling som halefejl, kan være arveligt.

Med venlig hilsen Birgit Larsen "Kville"

18-04-2009, 01:41
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej Birgit!
Se, det vidste jeg ikke! Men har stor respekt for din viden om skovkatte!

Knus fra Benedicte og CO.
19-04-2009, 22:33
Trine
Twikke
Du kan sagtens udstille en kastrat med halefejl - og det vil med stor sandsynlighed ikke bliver kommenteret.

Så vidt jeg ved vil en egernhale gøre at halen altid sidder buet hen over ryggen. Det er med stor sandsynlighed genetisk - som Birgit skriver det. Jeg har kun set billeder af egernhale - og oftest vil det ikke have nogen betydning for katten. Det eneste ærgelige var at denne kat var solgt som avlshan og grundet af arvegangen kunne denne kat derfor ikke anvendes og måtte kastreres (og leve et lykkelig liv som kastrat)

Fordi din kat trækker halen hen over ryggen når den er glad for at se dig eller når den fodres - men lige så tit har den hængende efter sig - det er ikke det samme som egernhale.

Husk at træne din kat til at blive holdt i den rette position og væn den til at blive pillet og rørt ved - også i ansigtet.
Evt. tag ud på en udstilling først og tal med andre som udstiller. Måske find en udstiller som vil tage dig med - eller spørg den opdrætter som du har købt katten af - hvis denne udstiller.
Du kan også udstille på NFO's hobbyudstillinger. Det er utrolig hyggeligt og man får lov at præsentere sin kat flere gange.

19-04-2009, 23:34
Birgit Larsen
Hej!
Nu er det, så vidt jeg forstår, en hunkat og der står ikke noget om den er solgt som avlskat, var den dét, er det en helt anden sag.

Selvfølgelig kan katten udstilles som kastrat men jeg forsøger blot at sige at nogle dommere vil bemærke en egernhale som en fejl, det skal man være klar over, jeg har IKKE udtalt at den ikke kan udstilles eller for den sags skyld blive BIS.
En egernhale er og bliver en større eller mindre "vridning" af hvirvlerne i ryggraden til halespidsen uden der behøver at være nogen gener forbundet med det for katten, bare forklaringen på haleføringen, så enkelt er det.
Med venlig hilsen Birgit larsen "Kville"
24-04-2009, 22:58
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej både Birgit og Trine!

Såvidt jeg forstår, taler I om 2 forskellige katte. Trine fortæller om den kat, hun har set billeder af, og som var solgt som avlskat, mens Birgit taler om Missers kælekat!
Det kan være, at jeg tager fejl, men det virker sådan!

Mange hilsner fra
Benedicte, som stadig kun er under oplæring i katteverden, men prøver at forstå! Og måske tager jeg fejl!
24-04-2009, 23:37
Trine og Rikke Winkel
Twikke
Hej Benedikte

Du har helt ret
Jeg fortæller om en avlskat som pludselig udviklede egernhale.
Fik tilsendt billeder af halen, da det var langt ude i min hunkats linjer at det pludselig dukkede op.
Den havde konstant halen bøjet hen over ryggen - men var ellers upåvirket af sagen. Avlsmæssigt var det dog mindre heldigt og den blev derfor så vidt jeg ved neutraliseret.

Det lyder på mig som om Misser kun tager halen op af ryggen når den er glad eller skal have mad - og det kan næppe være det samme.
Så min antagelse er at Misser bare er en helt almindelig skovkat uden egernhale. Hun er neutraliseret og derfor er det ligegyldigt med det genetiske.

Beklager hvis jeg har udtrykt mig utydeligt.
Jeg har dybt respekt for Birgit og bruger hende selv til de allermest tricky situationer, da jeg heller ikke har været med så længe - og desuden vil vi alle jo altid være i en eller anden læringsproces når vi taler om levende væsener - ingen er jo helt ens

Trine
Redigeret 1 gang(e)
25-04-2009, 23:08
Benedicte Ramsing
RAMSING`S
Hej igen Trine!

Ja, vi skal jo alle lære, så længe vi lever, og når vi har med biologisk materiale at gøre, er intet jo sikkert!

Derfor er det også, at jeg prøver at suge alle de kloge ord her i Skovkatteringen til mig.

Men ja, jeg fik samme opfattelse af ovennævnte kat, som du gjorde.
Når dyrlægen har sagt, at der ikke er fejl i hvirvlerne, og når katten indimellem lader halen hænge bagud, så var det ikke lige "egernhale", som jeg forøvrigt slet ikke kendte, der faldt mig ind. Vores katte, som er fra forskellige opdrættere, kan også finde på, når de hilser på os i familien at bøje halen fremover. Jeg troede, at det var det, det drejede sig om.

Men, men: vi lærer noget nyt hver dag, og gudskelov, at en erfaren opdrætter som Birgit vil dele sine erfaringer med os novicer!

KH

Benedicte
07-05-2009, 08:46
Joy Sanderson
(ikke medlem)
Min hankaterat Salix "krøller" også halen som en spids hund - når han er glad, hilser på os o.lig.

Det er kun hvis halen "sidder" sådan permanent = egernhale :-) har jeg i hvertfald fået fortalt.


Mange hilsner fra Joy
07-05-2009, 11:04
Birgit Larsen
Hej alle.

For at slå fast at fordi halen lægges hen over ryggen og holdes på flere andre måder er det IKKE en egernhale og skal IKKE kaldes sådan. Halen signalerer kattens "tilstand" til omgivelserne, leger, glad, vred, jagt osv...
Egernhale ER og bliver en halefejl og halen ses liggende hen over ryggen eller som en "krølle" ned over en af siderne.
Venlig hilsen Birgit Larsen "KVILLE"
07-05-2009, 11:16
Joy Sanderson
(ikke medlem)
Hej Birgit :-)
Det er nu også sådan mit indlæg skal forståes ;-)

Mvh Joy
Mange hilsner fra Joy
Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English