NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> En NFO har indtaget mit hjem :-) Besvar indlæg
28-12-2009, 01:06
GSA
Nemador
En drøm er gået i opfyldelse - jeg har fået min første NFO :-)

Tomiss Noni blev hentet d. 26 december om eftermiddagen hos opdrætteren. Fra opdrætterens side var der tænkt på alt. Med Noni fulgte således lidt af det velkendte foder - både tør og våd, kattegrus og en skovl, legetøj, en fin kalender med billeder af Noni fra hendes første måneder hos opdrætteren og en sundhedsbog mv. + 3 eksemplarer af huldrekatten.

Selvfølgelig fik vi også endnu en god snak omkring NFO'ere og den første tid i det nye hjem - væk fra mor og de kendte omgivelser. Jo, jeg er som en skrev i en anden tråd "i rigtig gode hænder" og jeg skylder opdrætteren en stor tak både for samtaler og den positive oplevelse jeg har haft i hele forløbet omkring det at anskaffe sig en NFO.

Noni er nu ved at lære sit nye hjem at kende. Der bliver snust og undersøgt i alle mulige hjørner og kroge :-) Kattebakken er taget i brug, og hun spiser fint. Legetøjet og kradsetræet er også blevet taget i brug :-)

Ja, det er ganske mange nye indtryk en killing skal fordøje i et nyt hjem. Derfor bestemmer hun selv tempoet i den forstand, at hun får ro til selv at udforske os og sit nye hjem, når hun selv har lyst. Og indtil videre går alt supert :-)

Med venlig hilsen
Gitte

08-01-2010, 15:54
Jane Madsen
Vorbeck
Stort tillykke med missen! Om ikke længe vil det gå op for dig, hvor dejlig en race det er, og så kan du nok ikke nøjes med én NFO længere ;-)

Mange hilsner
Jane - der har 2 NFO'er og desperat ønsker sig flere :D
16-01-2010, 00:30
GSA
Nemador
Hej Jane,

En NFO er en helt og adeles dejlig race. For mange år siden, kort efter at jeg var flyttet hjemmefra fik min far en NFO - Pjuske hed han. Pjuske var den skønneste mis, dejlig og tillidsfuld, fuld af liv - ja der var gang i ham. Han lever desværre ikke længere, men fik faktisk 11 gode år inden gigten gjorde at han måtte aflives.

Pjuske var mit allerførste møde med NFO, og lige siden jeg lærte ham at kende har jeg ønsket mig min egen NFO. At det tog så mange år før det gik i opfyldelse er der mange årsager til, men det har helt bestemt været ventetiden værd :-)

Tomiss Noni trives. Hun er fuld af energi, som en killing skal være og vokser stille og roligt. Om aftenen ligger hun gerne i arm, mens jeg sidder her ved computeren. Hun elsker at ligge her og følge med i musens bevægelser hen over skærmen, men tager af og til en slapper og flader helt ud og går i drømmeland. Det er rigtig hyggeligt :-)

Hun er og forbliver i mine øjne en ener!, omend hun jo nok er som største delen af NFO´er, der kommer fra en opdrætter, som går op i at socialisere sine killinger :-)

Knus Gitte
28-01-2010, 02:27
Pia Hjorth
PH Ziki
Et forsinket men stort tillykke med din dejlige kat, jeg har fulgt hende på hjemmesiden.
Jeg ved du har fået en dejlig kat og stedet hun er fra er der bestemt ikke noget i vejen med, dejligere mennesker skal man lede længe efter, og deres katte, super smukke.

Og så vil jeg lige sige, en gang NFO, altid NFO.
Jeg har 2 NfO piger, begge steriliseret, og 2 huskatte, en pige og en dreng, begge neutraliseret.

Potedask fra misserne og jeg.

Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English