NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> Er killinger altid langhåret? Besvar indlæg
11-07-2010, 15:58
Chilimus
(ikke medlem)
Jeg har set på en killing som sælger påstår er en ren norsk skovkat.
Den er 12 uger og korthåret - kan de det?
Er en norsk skovkat ikke synligt langhåret i en alder af 12 uger?

Den ligner sin langhårede mor rent farvemæssigt ( sorttortie med hvid)
Men selve pelslængden er som en alm huskat.

Snyder sælger mig?
Er faren en uægte kat eller kan killingen blive langhåret senere?

venter spændt på svar!

Hilsen Chilimus
11-07-2010, 19:23
Birgit Larsen
Hvis din sælger kan vise dig en Felis Danica stamtavle på killingen eller bevis på at den er søgt bliver du ikke snydt. En 12 ugers killing bør have noget længere pels end en huskat og der vil være tydelige tegn på begyndende dækhår samt lidt langt hår om ørene, halsen og i hvert fald bør det kunne ses på halen at det er en skovkattekilling.
Er du i tvivl om sælger så spørg hvilke klub hun/han er medlem af og kontakt klubben for at få det bekræftiget.
Killinger her på NSR´s liste eller en af de 4 hovedklubbers killingelister er ÆGTE Norske Skovkatte.
Held og lykke med venlig hilsen Birgit Larsen
14-07-2010, 16:19
Joy Sanderson
(ikke medlem)
Mine killinger er knap 13 uger nu - og de er tydelig pjusket! Og ja de har lange hår ud af ørene og begyndene manke :-)

Jeg ville i hvertfald kræve at se en stamtavleansøgning/Fife stamtavle :-)
Mange hilsner fra Joy

14-07-2010, 18:59
Chilimus
(ikke medlem)
Tak for jeres svar.
Jeg fik lov at se moderens stamtavle, desvære var hun solgt til kæl, så jeg kan ikke få en stamtavle med på den lille medmindre JEG vil betale sælgers udgift for at få åbnet stamtavlen!!!!

Rigtig ærgeligt!

Nu efter jeg har fået hende hjem, kan jeg se at hendes pels er længere end normalt og at hun har pels i ørene og på toppen af dem.

Jeg er tilfreds med mit valg, for hun er gudesmuk!

Endnu engang tak for svar.
14-07-2010, 19:56
Joy Sanderson
(ikke medlem)
Det er dejligt du er gladfor din kat.
Men jeg synes det lyder lidt som "dårlig stil" at lade den hænge på dig vedr. stamtavlen...
enten vil man opdrætte/avle og ellers må man beholde sine katte som de kælekatte de var tænkt som. (jeg sidder her og tænker at der måske var en årsag til netop denne hunkat(morkatten) kun var egnet som kælekat og er solgt med lukket tavle...)
Det kan da ikke være dit ansvar?
Mange hilsner fra Joy

14-07-2010, 20:51
Birgit Larsen
Dejligt du er glad for din kat men desværre er du blevet SNYDT, sælger kan ikke få åbnet moderens stamtavle det er kun opdrætteren af hunkatten der kan og da katten er solgt til kæl har det ALDRIG været meningen den skulle have killinger og der er INGEN seriøs opdrætter der vil lægge hankat og navn til en parring med en hunkat med lukket stamtavle, så hvem er faderen? Derfor er det en huskat du har købt så du har forhåbentlig ikke givet mere end "huskattepris" for din killing.
Venlig hilsen Birgit Larsen
14-07-2010, 22:31
Chilimus
(ikke medlem)
Hej Joy og Birgit.

Ja det er dårlig stil.
Men jeg vidste det nok godt - hvis jeg havde lyttet efter den lille stemme i baghovedet.

Det vigtigste for mig var sindet og udseendet som man får i en skovkat, så jeg valgte at hoste op med 1200,- selvom jeg ikke kan få stamtavlen med.


Jeg håber ikke det diskvalificere mig i at søge gode råd herinde hos eksperterne :)
15-07-2010, 11:09
Birgit Larsen
Her er alle velkomne at søge råd og vejledning:)

...det der er trist er at der er så mange der bliver snydt når de køber killing, i dit tilfælde er det ikke kun dig men i aller højeste grad er den opdrætter der i sin tid solgte hunkatten til kæl blevet snydt, en stamtavle koster kr. 200 så det er ikke den der betyder noget for din killings pris. Jeg er sikker på at opdrætteren af hunkatten vil være interesseret i at høre der bliver avlet på katten.
Det er hele det store avlsarbejde der bliver gjort af seriøse opdrættere for en sælge sunde, sociale og racetypiske killinger til kommene katteejere, der afgør en racekats pris og købers eneste garanti for at det er en kat af en bestemt race ligger i stamtavlen og købskontrakten der ALTID SKAL udleveres sammen med killingen.

Hvis du har betalt kr. 1200 er der noget der er valgt fra, for det er langt under kostprisen for at opdrætte 1 (én) killing, så der må være sparet på evt.: Betaling for lån af (NFO)hankat - dyrlæge - ordentlig foder - m.m.

Jeg håber du har fået en sund og rask huskat der sikkert se smuk ud og er lige så sød, kælen og legesyg som alle andre kattekillinger.
Held og lykke med venlig hilsen Birgit Larsen
16-07-2010, 23:03
Trine og Rikke Winkel
Twikke
Det understreger endnu engang at vi ikke kan stole på dem vi sælger killinger til
Jeg er egentlig af den holdning at en kat først bør neutraliseres sent - altså omkring den tid hvor den bliver kønsmoden.
Men når jeg læser det jeg læser her - så tænker jeg at min beslutning om kun at sælge neutraliserede katte med mindre de bevidst sælges som avlskatte ikke er helt skævt
Men hvor er det ærgeligt at der er den her slags mennesker derude

Er sikker på det er en dejlig lille kat - som sikkert bliver en god ven fremover. Men at sælge den som skovkat synes jeg lige godt er frækt.
Specielt at tage 1200 kr for den samtidig. Det er ikke fair
Mødte desværre også den her slags mennsker da jeg købte min første stambogsførte skovkat for snart 6 år siden. Heldigvis valgte jeg at stamtavlen var vigtig for mig - en beslutning jeg idag er rigtig glad for.

Held og lykke med din lille killing - og alle spørgsmål er velkommen her. Vil også opfordre til næste gang at søge din killing igennem køb og salg siden - da du hos en registreret opdrætter ved hvad du køber og kan stille krav.
Redigeret 1 gang(e)
17-07-2010, 12:04
Joy Sanderson
(ikke medlem)
Det er ligenøjagtig såddane historier der gør at jeg igen er glad for at jeg neutralisere mine killinger inden de flytter hjemmefra :-)
Der har ingen problemer været med den tidlige neutralisation, og køberne får en "færdig" kat :-) Og jeg har en bekymring mindre ;-)
Mange hilsner fra Joy

Redigeret 1 gang(e)
Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English