NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> Kan humøret hos en ny killing... Besvar indlæg
14-07-2010, 19:12
Chilimus
(ikke medlem)
Kan humøret hos en Ny kílling bestemmes i de første dage?

Min mand er bekymret for at vores 13 uger gamle lille nye hun skovkat ikke er kælen!

Hun er lidt håndsky, men samtidig meget tålmodig!
Hun bliver trygt liggende på gulvet, når vi kommer hen til hende, men hvis vi aer hende over ryggen, rejser hun sig ofte og går en halv meter væk - hvor hun så smider sig igen.

Hun er opvokset med små børn og det kan vi se, for hun er ikke bange for vores ( på 2, 4 og 5 år), hun finder sig tålmodig i at blive løftet ( kun af de store og os) men lige så snart man sætter sig for kæle hende, så skrider hun!!!
Også fra os voksne!

Er det fordi hun får det for varmt?
Eller er hun stadig utryg?
eller er hun simpelthen ikke kælen?

Eller skal kæleriet tillæres? Kan det det?

Håber i kan hjælpe mig med et svar!

Hilsen Marlie
18-07-2010, 08:33
Chilimus
(ikke medlem)
Er der slet ingen der kan fortælle mig om det er forsent for en 13 uger gammel killing at blive kælen eller præget af mennesker?

Jeg vil virkelig gerne høre jeres professionelle mening!
18-07-2010, 13:02
Louise Christensen
(ikke medlem)
Hejsa.

Ang. din lille nye kat, så tror jeg bare hun skal have lidt tid til at vende sig til de nye omgivelserne.

Jeg har selv en norsk skovkat som ikke er opvokset som kælekat, jeg købte den hos en avler, hvor kattene var ude i stalden, ikke blandt mennesker. Min kat var meget sky i starten, hvilket jeg også var overrasket over. Hun kom selv når hun ville kæles, men med tiden er hun blevet rigtig kælen :)

Jeg tror du har en fordel, ved at din killing er vandt til mennesker, før i fik hende, tror blot det er et spørgsmål om at hun skal vende sig til nye omgivelser om mennesker :O)
18-07-2010, 21:19
Chilimus
(ikke medlem)
Hej Louise!
Mange tak for dit indlæg!
Det var ganske opmuntrende!!!

Der er en smule fremgang, men hun virker stadig som om hun ikke kan lide at blive rørt i længere end 10 sekunder!

tak for dit svar!

hilsen Marlie
19-07-2010, 14:22
Louise Christensen
(ikke medlem)
Beklager at du ikke har fået noget ud af mit svar, jeg skal nok lade være med at skrive på dine indlæg en anden gang!

Mente nu bare at, jeres kat skulle vende sig til de nye omgivelser, men beklager endnu engang mit svar!!
20-07-2010, 07:52
Babette
(ikke medlem)
Det er mig en gåde hvorfor du ikke har spurgt opdrætteren til råds. Vedkommende er da den der ved mest om netop den killing og kan give dig vejledning i hvordan du skal forholde dig.
20-07-2010, 10:24
Chilimus
(ikke medlem)
Hej Babette.

Jeg så på killingen mens den var sammen med morkatten. Hun var meget tiltalende og kom med det samme over og hilste pænt på mig.

Sælgeren sagde at denne killing var den der var mest som sin moder!
kærlig, omsorgsfuld, rolig og betragtende!

De 2 katte virkede så harmoniske.

Jeg fik lov at tage killingen op uden at den brokkede sig, ihvertfald ikke de første 10 sek.
Jeg tænkte at det nok var fordi vi lige havde mødt hinanden!

Men efter vi er kommet hjem og nu har haft hende i en uge, så er det stadig kun på 10 sekunders basis kæl - hvis du forstår!

Jeg efterlyser lidt viden om - om det er normalt i den første tid for skovkatte.
Jeg kan kun sammeligne med min tidligere Abyssinier, som slet ikke var sådan.
men da det jo var en helt anden race, så tænker jeg at der måske gælder andre normer for en skovkat?

Tak for jeres svar!
20-07-2010, 10:57
Babette
(ikke medlem)
Må så gentage mig. Hvorfor har du ikke spurgte opdrætteren som kender killingen i stedet for her. Vi kender ikke killingen og dens aner?

Jeg ved da hvordan mine killinger har reageret i deres nye hjem det ved mine opdrætterkolleger da ikke. Kun de få som har købt killing hos mig.
28-07-2010, 12:43
Sys Vejlø
Chrisycat
Killinger er jo meget forskellige, som vi mennesker også er det. Vi har haft nogle kuld selv og har også købt flere killinger. Ikke to af disse købte killinger har været ens ved indflytningen. Der er ingen tvivl om, at en killing har brug for tid til at falde til i sit nye hjem. Og nogen har mere brug for tid end andre. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi som opdrættere har et kæmpe ansvar for, at socialisere vores killinger. At Louise har købt en killing hos en opdrætter der havde killingerne i en stald og ikke var hos mennesker, det ryster mig. Jeg håber at jeres killing er faldet til nu. Desværre kan jeg ikke fortælle dig, hvordan kattens temperement vil udvikle sig, men jeg vil ønske dig held og lykke med det fortsatte socialisering.
28-07-2010, 13:00
Chilimus
(ikke medlem)
Hej Sys.
Tak for dit svar.

Vores kære lille Sherry er helt klart bedre tilpas nu!
Hun vil stadig ikke sidde på skødet, men hun er begyndt at nyde at blive nusset i mere end 10 sek.

jeg lånte 10 bøger om katte på biblioteket og læste at jeg skulle læse hendes kropssprog og stoppe med at nusse lige inden hun fik nok.
Så kæleriet ikke nåede at blive for meget.
I dag har jeg fået lov til at give en hende en fuld "kropsmassage" og motoren drønede derud af! SKØNT.

Jeg læste at kattemassage kan heale traumatiske oplevelser og knytte stærke bånd, så det vil jeg satse lidt på i de stille stunder!

Jeg tror efterhånden på at hun kan være den rigtige kat for os, jeg må bare acceptere at hun ikke er en skødekat ;)
Det vigtigste for vores familie er at hun acceptere børnene og selv smutter når det bliver for meget - i stedet for at rive og bide.
Og jeg må helt klart sige at hun har sans for at smutte ;)
Men det er hårdt for børnene ikke at kunne få lov at kæle hende hele eftermiddagen ;)
Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English