NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> Slap killing Besvar indlæg
21-10-2010, 11:45
Esther Evar
(ikke medlem)
Hej

Jeg har for en uge siden fået 3 skønne "kærlighedskillinger". Min smukke skovkat faldt til trods for mine planer om stamtavlekillinger for en huskat da vi var på sommerferie. Og det er jeg bestemt ikke ked af når jeg ser resultatet. Desværre var det ikke lige let i starten. Efter første killing gik fødslen i stå og dagen efter fik hun akut kejsersnit fordi de to tilbageværende havde meget lav puls. Den ene lille killing blev spået meget dårlige overlevelseschancer og vi måtte da også tvangsfodre den i 2 dage da den ikke virkede til at kunne finde ud af at sutte (men forsøgte) og den tabte sig bare. Nu dier den selv og tager fint på (107g - 175g på 6 dage). Men den hårde omgang (det er første gang både for mig og missemor) har gjort mig ret nervøs så jeg har to spørgsmål:

1) selv om den tager fint på (en enkelt dag ikke så meget som de andre) virker den stadig meget slap i det. Den møver sig rundt som de andre, men når jeg tager den for at veje den, så virker den mere slap og stille end de andre. Behøver det være et negativt tegn? Jeg tænker om den måske har en hjerneskade eller anden semiskjult sygdom?

2) Killingerne spjætter meget når de sover. Af ren nysgerrighed, er der nogen der ved hvorfor? Drømmer de? Er de ved at udvikle nervesystemet? Eller noget helt tredje?

På forhånd tak for jeres svar.

Venlig hilsen
Esther
21-10-2010, 20:39
Trine
Twikke
Omkring din slappe killing så tør jeg ikke udtale mig
Der ville jeg spørge dyrlægen til råds.

Omkring det med at killingerne spjætter - det er der vist mange teorier om, men vi plejer at sige at det er fordi de vokser :-)
Personligt tror jeg det er et tegn på at de fordøjer og at kroppen vokser - det giver ihvertfald mening for mig, taget i betragtning af hvor hurtigt killingerne vokser. Ihvertfald kan jeg sige så meget at det er et sundhedstegn :-) Måske drømmer de - det er svært at sige.
Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English